|
|
Lån  


 
Annonce:


Håndlavet creme
Det er meget let at lave sin egen creme og lotion.

En creme består grundlæggende af vand- og olieopløselige ingredienser. Vand og olie vil normalt skilles, men man bruger emulgator til at få det til at hænge sammen. Derfor er det nogle specielle fedtstoffer, der skal bruges, nemlig MF-fedt og VE-fedt. Lanettevoks bruges til at stabilisere cremen med.

Nødvendige redskaber til grundcreme:

En helt ren, lille gryde

Et piskeris helst et spiralpiskeris i passende størrelse

En kogeplade eller et komfur

Ingredienser til en grundcreme eller lotion:

VE-fedt

MF-fedt

Lanettevoks

Demineraliseret vand

Glycerin

Atamon eller andet konserveringsmiddel

VE-fedt, MF-fedt og lanettevoks er vegetabilske og spiselige fedtstoffer. VE og MF bruges som nævnt som emulgator hvis du ikke bruger emulgator vil cremen skille, ligesom når du ryster en olie/vand-dressing. Lanettevoksen bruges til at give cremen konsistens. De tre fedtstoffer købes hos en leverandør af ingredienser til naturkosmetik.

Demineraliseret vand kan f.eks. købes på tankstationer. Du kan også bruge almindeligt postevand, men så er der større risiko for, at cremen mugner.

Glycerin er et flydende sukkerstof. Det tilfører huden fugt og fordamper ikke som vand gør. Det kan købes mange steder, f.eks. Matas.

Atamon er et konserveringsmiddel, der anvendes meget i husholdningen f.eks. til syltningen. Det er billigt og fås i supermarkeder. Hvis du har hygiejnen i top, når du laver creme og bruger konserveringsmiddel, kan din creme holde sig lige så godt som de industrifremstillede og i hvert fald et år.

Grundopskrift:

10 gram VE-fedt
10 gram lanettevoks
20 gram MF fedt
200-250 ml. demineraliseret vand

De fire ingredienser smeltes sammen til knap kogepunktet i en gryde under stadig omrøring.

Der slukkes for varmen. Og så tilsætter man

10-20 ml. glycerin

2 ml. Atamon (0,5% af den samlede crememængde skal være Atamon, så hvis du regulerer på de øvrige ingredienser, skal du lige tjekke, om der stadig er nok Atamon til at konservere grundcreme). Eventuelt øvrige tilsætningsstoffer.

Der røres til cremen er kølet af til stuetemperatur. Så hælder du den på krukker eller flasker.

TIP 1: Lotion er creme med mere vand i. Lotions er billigere end creme, fordi man betaler for ekstra destilleret vand.

TIP 2: Hvis du halverer opskriften og sjusser dig frem med mængden af glycerin, kan du undlade Atamonen og smøre hele familien ind i nylavet creme. Det tager kun 10 minutter, når man er vant til det. Lun, ukonserveret creme er dejligt.

Vigtige generelle forbehold: Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med din eller andres fremstilling og brug af råd og opskrifter hr fra siderne. Alt er på eget ansvar, og hvis du er i tvivl om sikkerhed eller virkninger, opfordrer vi dig til at rådføre dig med de rette autoriteter på området inden du helt på eget ansvar eventuelt forsøger dig med opskrifter, anvendelse mm.









Kategorier på sider:

Hndlavet solcreme Hndlavet legetj Hndlavet fldeboller opskrift hndlavet sbe Chokolade Kampagnetilbud Gadget Hndlavet creme Online opskrifter Gaver Hndlavet blter Rejser & Ferie Tilbud Hndlavet papir Lys Hndlavet smykker Hndlavet chokolade karameller opskrift Karton Hndlavet Netbutikker Smykker Bolig ting Hndlavet kkkentilbehr Perler Hndlavet glas Smykkefremstilling Hobbyartikler Hobby Hndlavet sko Design Hndlavet sbe opskrift Slik


 Du er her: Håndlavet - Netannoncer Håndlavet -